Cases

Sådan vækstede vi Office Aalborg – fra tomme kontorer til fuldt hus og venteliste

Office Aalborg ønskede flere lejere og større synlighed. Med en skarp digital strategi og målrettede kampagner skabte vi markant vækst og fyldte kontorerne op.

+409%

Vækst

i omsætning på 2 år
og væksten fortsættes

100%

Udlejet

fra tomme lokaler til venteliste

Top 2

Organisk synlighed

for nøglesøgninger som “kontorhotel aalborg”

Før vi overtog 01

Lav synlighed og tomme kontorlokaler

Office Aalborg er et moderne kontorhotel i Aalborg – med fleksible kontorer, stærke faciliteter og en attraktiv, central beliggenhed. Alligevel fulgte hverken online synlighed eller efterspørgsel med. Flere kontorer stod tomme, og udlejningen lå fast omkring 15%, da vi overtog ansvaret for det digitale setup.

Der var ingen klar SEO-strategi, ingen aktiv annoncering og en hjemmeside, der konverterede dårligt. Brandet havde potentiale og et stærkt produkt, men blev sjældent fundet af de rette lejere – og manglede en digital tilstedeværelse, der kunne matche forretningens fysiske rammer.

Efter vi overtog 02

Strategien blev bygget på fire ben:

1. Ny hjemmeside med fokus på konvertering:

Vi udviklede en ny hjemmeside til Office Aalborg med moderne design, tydelig struktur og klare call-to-actions. Siden blev bygget til at understøtte både SEO og annoncering – med overskuelig præsentation af ledige kontorer, formularer til booking af fremvisning og indhold, der positionerede Office Aalborg som byens foretrukne kontorhotel. Den nye side blev grundstenen, der sikrede bedre brugeroplevelse og højere konverteringsrate på tværs af alle kanaler.

2. SEO med lokal dominans som mål:

Vi lavede en målrettet SEO-strategi i gang med fokus på søgeord som “kontorhotel Aalborg”, “kontorfællesskab Aalborg” og “leje kontor i Aalborg centrum”. Med teknisk optimering, indhold og struktur lykkedes det at bringe OfficeAalborg op som #1 på “kontorhotel Aalborg”, hvilket øgede den organiske trafik markant.

3. Google Ads til direkte leadgenerering:

Vi opsatte en effektiv kampagnestruktur, målrettet lokale søgninger med høj kommerciel intent. Annoncerne blev løbende testet og optimeret, og alt blev målt – så vi vidste præcis, hvilke søgeord og annoncer der førte til nye lejere.

4. Meta Ads med fokus på video og leadformularer:

På Meta brugte vi lead-annoncer med videoindhold, der viste kontorernes look & feel og inviterede til uforpligtende fremvisninger. Ved hjælp af indbyggede kontaktformularer kunne interesserede nemt booke direkte via Facebook eller Instagram – uden at skulle forlade platformen.

Resultat 03

Fra tomme lokaler til venteliste og 409% vækst

På blot to år er udlejningsgraden steget fra 15% til 100%, den organiske trafik er vokset med over 500%, og omsætningen er steget med over 400%.

Office Aalborg har i dag en stærk digital tilstedeværelse, dominerer Google på de vigtigste søgninger i markedet, og har en hjemmeside og marketingmaskine, der kontinuerligt skaber varme leads.

I dag handler det primært om at sætte gang i marketingmaskinen, når der kommer en opsigelse – og vi genudlejer kontorlokalerne typisk inden for 1 måned.

I årevis var vores kontorhotel kun 15–25% udlejet – i dag har vi venteliste. Samarbejdet med B3H har vist sig at være en af vores absolut bedste investeringer.

Daniel Ørbæk

Partner, Office Aalborg